Kalde ("to call, to name") is the verb you reach for when you give something a name or label — de kaldte hunden Sokker ("they named the dog Sokker") — and when you summon help: kalde på hjælp. It is a tidy regular weak verb, so its forms hold no surprises. The real work is keeping it apart from two neighbours English merges under "call": hedde ("to be named/called," what your name is) and ringe til ("to phone someone"). Danish never uses kalde for telephoning.
Principal parts
| Form | Danish | English |
|---|---|---|
| Infinitive | (at) kalde | to call, to name |
| Present | kalder | call(s) |
| Past | kaldte | called |
| Past participle | kaldt | called |
| Imperative | kald! | call! |
Present: kalder
| Subject | Form | Example |
|---|---|---|
| jeg | kalder | jeg kalder ham bare Per |
| du | kalder | du kalder altid på mig |
| han / hun | kalder | hun kalder katten Mis |
| vi | kalder | vi kalder det en succes |
| de | kalder | de kalder hinanden skat |
Alle kalder ham Storebjørn, selvom han hedder Anders.
Everyone calls him Storebjørn, even though his name is Anders.
Hvad kalder man sådan en fugl på dansk?
What do you call a bird like that in Danish?
The naming pattern: kalde nogen noget
The core construction is kalde + object + name — "to call someone something." Two noun phrases sit side by side: first the person or thing, then the name you give it. There is no preposition between them, which surprises English speakers expecting "call him by the name."
De kaldte hunden Sokker, fordi den havde hvide poter.
They named the dog Sokker because it had white paws.
Min farmor kaldte mig altid sin lille prinsesse.
My grandmother always called me her little princess.
Past: kaldte
Vi kaldte vores første bil Beten, fordi den var rusten.
We called our first car Beten because it was rusty.
Hun kaldte på hjælp, men der var ingen i nærheden.
She called for help, but there was no one nearby.
Present perfect: har kaldt
The perfect uses the default auxiliary har plus the participle kaldt.
Folk har altid kaldt det kvarter for det grønne hjørne.
People have always called that neighbourhood the green corner.
Har du nogensinde kaldt din chef ved fornavn?
Have you ever called your boss by their first name?
Kalde på: to call for / summon
With the particle på, kalde means "to call for, to summon, to call out to" — you call på someone to get their attention or to fetch them. This is the verb for shouting a name across a room or calling for assistance.
Læreren kaldte på de elever, der manglede.
The teacher called for the pupils who were missing.
Råb ikke — kald bare på mig, hvis du har brug for noget.
Don't shout — just call for me if you need anything.
The passive: blive kaldt and så-kaldt
Because kalde gives a name, its passive blive kaldt ("to be called/nicknamed") is everywhere — it is how you say what a person or thing is called by others. From the participle comes the very common adjective såkaldt ("so-called"), written as one word.
Han bliver kaldt Lange, fordi han er to meter høj.
He's nicknamed Lange (Tall) because he's two metres tall.
Den såkaldte ekspert vidste mindre end os andre. (formal)
The so-called expert knew less than the rest of us.
Imperative: kald!
Kald på mig, når maden er klar.
Call me when the food is ready.
Common collocations and fixed expressions
- kalde nogen noget — to call/name someone something
- kalde på (hjælp / nogen) — to call for (help / someone), summon
- blive kaldt — to be called, be nicknamed
- såkaldt — so-called (adjective)
- kalde til møde — to call a meeting (formal)
- det kan man da kalde held — now that's what you call luck (idiomatic)
Direktøren kaldte til møde med kort varsel. (formal)
The director called a meeting at short notice.
A natural exchange
— Hvad kalder I jeres nye kat? — Vi kaldte den Pjevs, men børnene kalder den bare Misser. — Og hvad hedder hunden så? — Den hedder Karl, men alle kalder den Bamse.
— What are you calling your new cat? — We named it Pjevs, but the kids just call it Misser. — And what's the dog's name then? — Its name is Karl, but everyone calls it Bamse.
Notice how the exchange threads kalde (give a name / nickname) against hedde (the official name). That contrast is the whole game with this verb.
Common mistakes
❌ Jeg kalder dig i aften.
Wrong verb — kalde is not 'phone'; to telephone someone is ringe til.
✅ Jeg ringer til dig i aften.
I'll call (phone) you tonight.
❌ Hvad kalder du? — Jeg kalder Mette.
Wrong verb for stating your own name — use hedde, not kalde.
✅ Hvad hedder du? — Jeg hedder Mette.
What's your name? — My name is Mette.
❌ Jeg kaldede hunden Sokker.
Incorrect — kalde takes the -te past; the form is kaldte, not kaldede.
✅ Jeg kaldte hunden Sokker.
I named the dog Sokker.
❌ Hun kaldte for hjælp.
Wrong particle — to call for help is kalde på, not kalde for.
✅ Hun kaldte på hjælp.
She called for help.
❌ Han har kaldte det en god idé.
Wrong form after har — the perfect needs the participle kaldt, not the past kaldte.
✅ Han har kaldt det en god idé.
He has called it a good idea.
For the verb that states what your name is, see Hedde; for phoning someone, see Ringe til.
Now practice Danish
Reading grammar gets you part of the way. The exercises are where it sticks — free, no signup needed.
Start learning Danish→Related Topics
- HeddeA1 — Full reference for hedde ('to be called / named') — the everyday introduction verb (jeg hedder Anna = 'my name is Anna'). Principal parts, all core tenses, the Hvad hedder du? frame, and the contrast with kalde ('to call/name someone else').
- Ringe tilA1 — Full reference for ringe til ('to phone / call someone'). Principal parts, why til governs the called person, why English 'call' must never become kalde, and the everyday particles ringe op, ringe tilbage and ringe efter.
- SigeA1 — Full reference for sige ('to say') — principal parts, all core tenses in natural sentences, its job as a reporting verb (han siger, at...), the idiom det vil sige, and how it differs from fortælle, tale and snakke.
- The Present PerfectA2 — How Danish builds the present perfect with have (or være) plus the past participle — and the one rule English speakers need: definite past time takes the simple past, not the perfect.
- Danish Verbs: An OverviewA1 — A big-picture map of the Danish verb system — no person agreement, one present and one past form per verb, compound perfects, the passive, and modals.